Tokyo-Japan.dk
  • Hvor skal man bo i Tokyo?
    • Bedste hoteltips
  • Hvornår skal man rejse til Japan?
  • Hvad skal man se i Tokyo?
  • Tokyo med børn
  • Tokyo Lufthavne
  • Shopping i Tokyo
  • Hvad skal man se i Japan?
  • Blog
  • Search
  • Menu Menu
  • Hvad skal man se i Tokyo?

    Vi har lavet en liste her

Hvad skal man se i Tokyo?

Tokyo er kæmpestor, og kan virke uoverskuelig. Der er masser at lave, så spørgsmålet er: Hvad skal man se i Tokyo? Alene det at opleve menneskerne og bylivet i Tokyo er fantastisk. Tag udgangspunkt i de enkelte bydele og oplev de store forskelle.

Ginza

Eksklusivt shopping-område

I Ginza finder du flagship-stores for alle de verdenskendte luksusbrands. Her er også flere kæmpemæssige stormagasiner, hvor europæiske og amerikanske mærker findes side om side med de japanske mærker.
Læs mere om Shopping i Ginza

Selvom man ikke er til shopping, er Ginza bestemt værd at bruge tid på. Især i weekenden er Ginza populært. Her lukkes der af for biltrafikken på nord-syd-hovedgaden, hvilket giver en stor gågade med masser af liv.

Shibuya

Futuristisk arkitektur, energi, pulserende natteliv – og et verdensberømt vejkryds

Shibuya skal opleves for sit helt utrolige menneskemylder. Det er en enestående oplevelse at se så mange mennesker sno sig rundt mellem hinanden. Besøg Starbucks-cafeen ved det store kryds. Det er en utroligt syn bare at se de mange tusinde mennesker bevæge sig over vejkrydset på kryds og tværs.

Yebisu Garden Place (Ebisu Metrostation) er et shopping- og restaurant-område, der ligger der, hvor det berømte Sapporo-bryggeri lå for i tiden. NTT Docomo Yoyogi-bygningen er Tokyos tredjehøjeste

I Shibuya er der også flere grønne områder, eksempelvis Meiji Shrine, et Shinto Shrine til ære for Kejser Meiji og Kejserinde Shoken, og Shinjuku Gyoen, en offentlig park på 58 hektar.

Shibuya er samtidig et af Tokyos gode shoppingområder. Læs mere om Shopping i Shibuya.

Shinjuku

En sprudlende bydel der bestemt skal på listen over, hvad man skal se i Tokyo

Shinjuku er endnu et af Tokyos store kommercielle områder beliggende omkring Shinjuku Station, der er verdens travleste station målt på antallet af passagerer. I 2007 benyttede 3,64 mio. mennesker dagligt  i gennemsnit Shinjuku Station. Stationen samler et dusin tog-/metrolinjer, herunder metrolinien Marunouchi, og stationen har over 200 udgange.

Læs også artiklen: Hvornår skal man rejse til Japan

Asakusa og Senso-ji-templet

Dette ældste buddhistiske tempel i Tokyo er omgivet af en charmerende gammel bydel. Gå igennem Kaminarimon-porten og udforsk Nakamise Shopping Street på vej til templet. Læs mere

Akihabara

Tech, gadgets, manga & anime

Kendt som elektronik- og manga-området, er Akihabara et paradis for tech-entusiaster og manga/anime-fans.

Shimokitazawa

Tokyos trendy boheme-kvarter

Små 4 km fra Shibuya ligger Shimokitazawa, en unik bydel i Tokyo, der skiller sig ud med sin kreative atmosfære og afslappede vibe. For besøgende, der ønsker at udforske en mere alternativ side af Tokyo, er Shimokitazawa klart et besøg værd. Med sine smalle gader, vintagebutikker og kunstneriske energi tilbyder området en helt særlig oplevelse, som adskiller sig fra byens travle centrum.

Tokyo Skytree

Verdens højeste fritstående tårn

Et imponerende tv-tårn og udsigtspunkt, hvor du kan få en fantastisk panoramaudsigt over byen. Læs mere om Tokyo Skytree.

Tsukiji Fiskemarked

Tsukiji Fish Market (nu Toyosu Fiskemarked)

Et berømt fiskemarked, hvor du kan opleve auktioner og få frisk sushi og skaldyr. De fleste rejseguides har fiskemarkedet på listen over hvad man skal se i Tokyo. Læs mere om Tsukiji-Fiskemarkedet.

Ueno-parken

En fantastisk oase

Et stort parkområde med flere museer, zoologisk have og smukke cherry blossoms om foråret. Læs mere om Ueno-parken.

Harajuku

Ungdomskultur, farverig gadekunst og fantastiske shoppingmuligheder

Et ungdommeligt område kendt for sin unikke mode og gadekultur. Besøg også Yoyogi-parken i nærheden. Læs mere om Harajuku.

TeamLab Planets og TeamLab Borderless

En magisk digital kunstoplevelse

TeamLab Planets er en interaktiv kunstudstilling i Toyosu, Tokyo, der kombinerer avanceret teknologi og kunst for at skabe en fordybende oplevelse. Udstillingen er designet til at stimulere alle sanser, og den byder på installationer, hvor besøgende kan interagere med lys, vand og spejle. Den dynamiske atmosfære gør TeamLab Planets til et must-see for kunst- og teknologiinteresserede.

I samme kategori findes TeamLab Borderless museet, der tilbyder en fuldstændig unik kombination af kunst, teknologi og interaktivitet.

Yokohama

En spændende én-dags-tur

Yokohama, en livlig og mangfoldig havneby beliggende kun en kort togtur fra Tokyo, er en perle på Tokyos nærmeste kyst.

Nikko

Tag en én-dags-tur til den fantastiske by på UNESCOs verdensarvsliste

Nikko blev i 1999 anerkendt som en del af verdensarven af UNESCO. Læs mere om Nikko der er et oplagt udflugtsmål, hvis du besøger Tokyo.

Kyoto

Japans kulturelle centrum

For mange danske turister starter eventyret i Japan ofte i Tokyo, men Kyoto, landets kulturelle centrum, er et must-see på enhver rejseplan. Og hvorfor ikke tage en tur med Shinkansen til en uforglemmelig oplevelse. 

Læs mere om hvordan man kommer fra Tokyo til Kyoto.

Find rejselitteratur: Hvad skal man se i Tokyo?

Hos Bog&Idé har de et ret godt udvalg i bøger om Tokyo. Se udvalget på Bogreolen.dk.

Lonely Planet er kendt for deres fremragende rejseguides. Disse to kan klart anbefales:

Tokyo fra Lonely Planet

Tokyo Guide

I Lonely Planets Tokyo Guide kan du bl.a. læse beskrivelser af 125 af byens bedste restauranter, 67 museer og gallerier, byens top-must see sights, samt detaljerede beskrivelser af Tokyos forskellige områder. Der er også gode tips til planlægning af turen, samt en række gode forslag til dag-ture, der gør det let og effektivt at få mest ud af sit Tokyo-besøg. Ydermere findes der en god “overlevelses”-guide til, hvordan man gebærder sig i Tokyo/Japan.

Prisen er ca. 220 kr. for bogudgaven, men den fås også som e-bog for ca. 120 kr.
For 225 kr. kan man købe en pakke med både bog og e-bog. Det er også muligt at købe enkelte kapitler af e-bogen til omkring 30 kr. pr. kapitel.

Find bogen på Bogreolen.dk.

Japan rejseguide fra Lonely Planet

Japan Guide

Lonely Planet har også udgivet en generel rejseguide til Japan. Den er god at have, hvis du ønsker at se mere af landet end blot hovedstaden Tokyo.
Japan er rig på information om planlægning af rejsen, der er et godt udgangspunkt for at få den perfekte tur til Japan. Bogen er desuden rig på tips om de “hemmelige” og unikke steder, som kan gøre din Japan-rejse helt speciel. Lonely Planet er super-dygtige til at give præcis de tips, der er guld værd – ofte meget detaljerede. At vælge det rigtige hotel eller den rigtige vej til en seværdighed lyder måske som en banalitet, men det er værd at tage med. Lonely Planets  Japan  har desuden gode tips til førstegangsbesøgende og backpackers. Som Tokyo-bogen har den også et godt afsnit om “overlevelse” i den japanske kultur.

Prisen for bogudgaven er ca. 215 kr. Den fås også som e-bog for ca. 150 kr., eller som en pakke med begge dele for knap 280 kr. Det er også muligt at købe enkelte kapitler af e-bogen til omkring 30 kr. pr. kapitel.

Find bogen på Bogreolen.dk

Hvad skal man se i Tokyo, hvis man rejser med børn?

Har du børnene med på ferien, har Tokyo en masse at byde på. Der er masser af gratis aktiviterer og billige seværdigheder, som f.eks. Ghibli-museet, der et fin til en halv-dags-tur. Og så er der naturligvis Tokyo Disneyland og Tokyo DisneySea, som begge er fantastiske for de små.

Læs mere om Tokyo med børn her.

Hvad skal man se i Tokyo?

Hvad skal man se i Tokyo?

  • Oversigt
  • Tokyo Skytree
  • Tokyo Tower
  • Akihabara
  • Ueno Park
  • Mount Fuji
  • Tsukiji fish market
  • Asakusa og Senso-ji-templet
  • Udforsk Harajuku
  • Shibuya
  • Shinjuku
  • Shinjuku Gyoen National Garden
  • Ginza
  • Shimokitazawa
  • TeamLab Planets
  • TeamLab Borderless
  • Ghibli Museum
  • Tokyo Joypolis
  • Tokyo Disneyland
  • Yokohama – én-dags-tur
  • Nikko – én-dags-tur
  • Tokyo til Kyoto

Om dette site

Brug af cookies

 

© Copyright - Tokyo-Japan.dk - Enfold WordPress Theme by Kriesi
Scroll to top
Cleantalk Pixel
  • -
  • +