Tokyo-Japan.dk
  • Hvor skal man bo i Tokyo?
    • Bedste hoteltips
  • Hvornår skal man rejse til Japan?
  • Hvad skal man se i Tokyo?
  • Tokyo med børn
  • Tokyo Lufthavne
  • Shopping i Tokyo
  • Hvad skal man se i Japan?
  • Blog
  • Search
  • Menu Menu

Tokyo Tower

Japans næsthøjeste bygning

Tokyo Tower er med sine 333 meter Japans næsthøjeste bygning. Tokyo Tårnet ligner Eiffeltårnet, men er hvidt og orange, og skiller sig markant ud blandt de omkringliggende skyskrabere. Baggrunden for farvevalget er hensynet til flyene. Tokyo Tårnet er verdens højeste selvbærende jern-tårn, 13 meter højere end Eiffeltårnet. Men pudsigt nok vejer Tokyo Tower med sine 4.000 tons langt mindre end tårnet i Paris, der vejer hele 7.000 tons.

Tokyo Tower  blev designet af den anerkendte arkitekt Tachu Naito, og det stod færdigt i 1958. Det oprindelige formål med tårnet var primært at være antennemast, men det var også et symbol på den boomende japanske økonomi i 1950erne. Det påstås, at tårnet er i stand til at modstå vindstød op imod 220 km i timen og jordskælv dobbelt så kraftige som Det Store Kantuo Jordskælv, der ramte Japan i 1923.

I dag er Tokyo Tower en af Tokyos mest besøgte turistattraktioner, og over 150 millioner har besøgt tårnet siden dets åbning. Lige under tårnet finder man FootTown, en fire etagers bygning der huser museer, restauranter og butikker. Der er to observatorier tårnet; Main Observatory i 150 meters højde, og det mindre Special Observatory  i 250 meters højde.

I 2012 åbnede et nyt broadcasting-tårn i Tokyo, nemlig Tokyo Skytree.

Sådan kommer du til Tokyo Tårnet

Tokyo Tower ligger i Shiba-koen distriktet i Minato. Det nemmeste er at tage metroen til Akabanebashi-stationen på den lyserøde Oedo Line. Adgangspriserne varierer, alt efter hvor højt man vil op: Adgang til Main Observation Level er  ca. 820 yen (ca. 45 kr.) for voksne, 310 yen (ca. 16 kr.) for børn under 4 år og 350 yen (ca. 18 kr.) for børn over 4 år.

Besøg Tokyo Tårnets officielle hjemmeside (engelsk, åbner i nyt vindue)

Tokyo Tower på film

Tokyo Tårnet er blevet brugt som filmmonstrenes legeplads i utallige japanske film siden tårnets “debut” i Mothra i 1961. Her var tårnet kulisse for Mothra, en kæmpemæssig natsværmer. Flere monstre har hærget det stakkels tårn op gennem den japanske filmhistorie: Både King Kong (i King Kong Escapes fra 1967) og naturligvis Godzilla har bekravlet og smadret Tokyo Tårnet. Også den mindre kendte, men bestemt ikke kedelige Gyaos – en kæmpestor vampyr-flagermus-type med et langt, fladt næb – har været skyld i tårnets ødelæggelse på film. Det skete i Gamera: The Guardian of the Universe fra 1996, hvor udyret havde bygget rede i tårnet.

Hvad skal man se i Tokyo?

  • Oversigt
  • Tokyo Skytree
  • Tokyo Tower
  • Akihabara
  • Ueno Park
  • Mount Fuji
  • Tsukiji fish market
  • Asakusa og Senso-ji-templet
  • Udforsk Harajuku
  • Shibuya
  • Shinjuku
  • Shinjuku Gyoen National Garden
  • Ginza
  • Shimokitazawa
  • TeamLab Planets
  • TeamLab Borderless
  • Ghibli Museum
  • Tokyo Joypolis
  • Tokyo Disneyland
  • Yokohama – én-dags-tur
  • Nikko – én-dags-tur
  • Tokyo til Kyoto

Om dette site

Brug af cookies

 

© Copyright - Tokyo-Japan.dk - Enfold WordPress Theme by Kriesi
Scroll to top
Cleantalk Pixel
  • -
  • +