Et besøg på et anderledes spisested

En aften gik vi forbi et spisested i Asakusa, der så spøjst ud. Efter danske forhold virkede det ikke umiddelbart specielt hyggeligt. Restauranten var skarpt oplyst, og der var ingen borde. Kun en lang disk der snoede sig på tværs af lokalet og delte rummet i to – køkkenet og spiseområdet.
Der var ikke så mange gæster, så vi gik frisk og frejdigt op til disken for at bestille. Da vi forsøgte at bede om et menukort, på engelsk naturligvis, kiggede personalet bag disken forfærdede på os. De var nærmest forstenede og sagde ikke en lyd. Sådan stod vi og kiggede på hinanden i, hvad der føltes som evigheder, indtil en af gæsterne sprang til. “I skal bruge den dér”, sagde han og pegede over på en stor automat i det ene hjørne. Personalet åndede lettet op, og vi gik over for at se, hvad det var.

På automaten var der en lang række små billeder af de retter, man kunne bestille. De viste sig, at man skulle vælge sin ret på automaten, betale i automaten og tage den lille kvittering med op til disken. Her skulle man aflevere kvitteringen og blot sætte sig og vente på, at ens mad blev serveret. Til at begynde med syntes dette lidt sært, men vi kunne egentlig godt se det praktiske i ordningen. I Japan betaler man ikke drikkepenge, så både bestilling og betaling blev klaret super-effektivt, og man behøvede ikke at vente på at få lov til at betale efterfølgende.

Det er faktisk meget normalt, at man på en del restauranter i Tokyo betaler, før man får maden. Så det er en god idé lige at kaste et blik rundt, når man kommer ind på et spisested – så man kan undgå at fremstå som alt for meget som turist.